30 oktober 2026

I denne opdatering er det muligt at begrænse hvilke værdier der kan vælges i én dimension baseret på andre dimensionsværdier, periodisere flere linjer på én gang og nye indstillinger til konteringsskabelonerne.

1. Begrænse antallet af dimensionsværdier ud fra andre dimensioner
Du kan nu begrænse, hvilke værdier der kan vælges i én dimension, ud fra den værdi der er valgt i en anden. Vælger du for eksempel en bestemt afdeling på en konteringslinje, vises kun de tilknyttede værdier der tilhører afdelingen i stedet for hele listen. Det gør konteringen hurtigere og mindsker risikoen for at brugere vælger forkerte kombinationer.

2. Periodisering på flere linjer i Business Central
Bruger du Business Central, kan du nu anvende periodisering på alle eller udvalgte linjer på én gang i stedet for at behandle hver linje for sig.


3. Konteringsskabeloner direkte fra arkivet
Har du allerede konteret et bilag korrekt, men glemt at gemme konteringen som skabelon, kan du nu oprette skabelonen direkte fra bilaget i arkivet. Så er skabelonen klar til brug, næste gang et lignende bilag kommer ind.

4. Procent eller fast beløb i skabeloner
I konteringsskabeloner kan du nu vælge, om beløbet på linjerne skal huskes som en procentdel eller som et fast beløb.

5. Slutdato for brugere der er fraværende
Når du sætter en bruger som værende fraværende, så kan du nu angive en slutdato, så du ikke skal huske at sætte det som aktive igen manuelt.

6. Lokalt beløb og rabat i betalingsdetaljer
Når du åbner detaljerne for en betaling i fremmed valuta, vises nu også beløbet i lokal valuta. Er der fratrukket en rabat, vises den også, så du har det fulde overblik direkte i detaljevisningen.

7. Smidigere oprettelse af flere brugere
Når du opretter flere brugere i træk, så bliver formularen ikke længere nulstillet, men i stedet bliver opsætningen gemt. Samtidig er feltet ”inviter bruger” nu markeret som standard, når du opretter en ny bruger.

8. Relevante dokumenttyper i godkendelsesflowet
Når du vælger dokumenttype i godkendelsesflowet, vises nu kun de dokumenttyper, der kan bruges. I karantæne kan du fortsat vælge mellem alle dokumenttyper. Samtidig er der rettet en fejl, hvor dokumenter blev registreret som ”Andet” i stedet for deres faktiske dokumenttype.

Mindre rettelser og forbedringer

  • Du kan nu bruge komma og punktum, når du regner beløb ud i konteringslinjerne, uden at beløbet bliver beregnet forkert.

  • Når du splitter en faktura, følger alle dimensioner nu med til den nye linje og ikke kun kontoen.

  • De første cifre går ikke længere tabt, når du taster hurtigt i konteringslinjerne.

  • Avancerede regler viser nu leverandørens navn i stedet for leverandørnummeret.

  • Godkendelsesflowet vises nu også i ordremodulet.

  • Det er nu nemmere at flytte rækker til første eller sidste position.